top of page

Efterfødselsyoga for mødregrupper

Genopbyggende yoga med fokus på en stabil kernemuskulatur. Max 6 pers.

2 timer
1.500 danske kroner

Beskrivelse

Her er en mulighed for at lave yoga med din egen mødregruppe og på det tidspunkt der passer Jer. Sessionen kan tilrettelægges efter Jeres niveau (tidligst 6 uger efter fødslen). Lidt om undervisningen: Efterfødselsyoga hos RestoraQi er for dig, som ønsker at give din krop og sjæl en nænsom genoptræning og selvkærlig helingsproces efter graviditet og fødsel. Kroppen undergår store transformationer under graviditet og fødsel (eller kejsersnit). Vores feminine kerne udfordres i form af ændrede pladsforhold til organerne, nye arbejdsforhold for muskler og fasciae, og bækkenbunden udfordres ekstra meget af tyngdeloven. Når mavens volumen vokser sker det ofte, at vejrtrækningen bliver mere overfladisk, da der ikke længere er plads til, at vejrtrækningsmusklen kan udvide og strække sig. En stabil kerne er afhængig af et tæt samarbejde med vores vejrtrækning. Derfor vil det primære fokus være, at genskabe et sundt samspil mellem vejrtrækning og kroppens kerne, mens vi styrker og stabiliserer kernemuskulaturen. Vi arbejder også med kropsholdning, som er essentiel for kroppens arbejdsvilkår og generelle sundhed. Jeg sørger for, at komme hele kroppen igennem og vil gøre mit ypperste for at lægge en intuitiv afspænding ind i sessionen, hvor det passer bedst ift. Jer og Jeres babyer, så vi kan komme ned i kroppen og sanse indad. Der er altid plads til alt hvad end I og Jeres babyer kommer med på dagen - vi rummer det hele. Man må altså gerne komme uoplagt og træt - for det hænder jo i denne særlige periode. :) Min intention med denne praksis er, at du går herfra med en varm krop, ny energi og forhåbentlig et lille overskudsmil på læberne. Og hvis du er tilpas og glad – så er din baby det også. Sessionen afsluttes med te, vand, frugt og sunde snacks, hvor I kan sludre, amme og pusle Jeres små. BOOKING Booking sker på e-mail til kontakt@restoraqi.dk Så finder vi en dato og tid der passer Jer samt hvilke ønsker I har til undervisningen.


bottom of page