
Yoga for Feminin Mobilitet
15x75min dynamisk og mobiliserende yoga for post-menopausale kvinder
- Begyndt d. 7. aug.Begyndt d. 7. aug.
- 1.800 danske kroner1.800 kr.
Beskrivelse
Dette forløb er for dig, som gerne vil forbedre din generelle bevægelighed og mobilitet samt forebygge aldersbetingede udfordringer. Der undervises i dynamisk og hensyntagende yoga, hvor vi bevæger os i takt med åndedrættet, og hvor hjælpermidler er en integreret del af undervisningen. Forløbet fokuserer på, at vedholde, og for nogen genskabe, et sundt fundament for kvindekroppen. Og det vil vi gøre ved, at fokusere på samarbejdet mellem vores vejrtrækning og kernemuskulatur. Med andre ord, så arbejder vi med en vejrtrækning, som styrker vores feminine kernemuskulatur, når vi laver styrkende øvelser, som øger presset i vores kerne. Vi vil også arbejde med den klassiske energetiske vejrtrækning, men jeg varierer metoderne alt efter det fokus jeg ønsker at opnå med de enkelte stillinger og bevægelser. Balance, koordination og muskelstyrke er enorm vigtig for forebyggelse af skader relateret til blandt andet knogleskørhed. I takt med den faldende hormonproduktion efter menopausen ses en stigende risiko for knogleskørhed - særligt hos kvinder. Det er derfor vigtigt, at stimulere muskler, væv og knogler for at vedligeholde styrke og fleksibilitet i hele kroppen. Vi kommer derfor altid omkring balance- og styrkeøvelser for at bevare og forbedre kroppens funktionelle kapacitet. Der lægges også stor vægt på det yogaen er allerbedst til, nemlig at skabe ro i dit nervesystem og give dig mulighed for at vende opmærksomheden indad. Min overordnede intention med forløbet, at du efter hver session går herfra med en varm og mere bevægelig krop, og måske endda en smule klogere på dig selv og din krop. Forløbet inkluderer: * 15x75 min undervisning * at være en del af et lille eksklusivt hold på 5-6 deltagere, hvor jeg har masser af tid til dig * terapeutiske stræk og tryk undervejs * aromaterapi, hvor lugtreceptorer stimuleres af naturlige olier og understøtter sessionens tema * al udstyr til rådighed Der er ikke yoga i uge 35, 42, 43 og 48 samt en ukendt dato.



