Prævention
Opdateret: 27. okt.
– ET INFORMERET OG BEVIDST TILVALG
Opstart af hormonel prævention er i dag, så standardiseret, at det er langt mere besværligt at foretage et informeret fravalg fremfor et tilvalg.

Overraskende mange kvinder starter på hormonel prævention uden at være grundigt præsenteret for alternative præventionsformer samt fordele og ulemper der følger med de forskellige præventionsformer.
Derudover rækker incitamentet for at benytte hormonel prævention langt ud over blot at fungere som prævention. Den bruges i høj grad også til at hæmme cyklus såfremt den ikke passer ind i en lineær tilværelse, hvor cyklusfaser og menstruation ikke er på programmet.
Hormonel prævention bruges også, som medicin mod cyklusrelaterede lidelser, som menoragi, dysmenoré, akne, endometriose, PCO samt forebyggende mod endometriehyperplasi ved østrogentilskud.
Det er stadig standard hos den praktiserende læge at anbefale hormonel prævention, når du har fået din menstruation og/eller er fyldt 15 år, når du er 8 uger postpartum, når du oplever cyklusrelaterede lidelser, når du oplever symptomer ved overgangsalder og selvfølgelig når du selv efterspørger muligheder indenfor prævention mod svangerskab.
Hormonel prævention, som hæmmer din naturlige cyklus, har sin berettigelse og kan for nogen være nødvendig. Men i rigtig mange situationer mangler der simpelthen en grundigere og mere langsigtet overvejelse af om f.eks. hormonel prævention er nødvendig.
Det er vigtigt, at balancere fordele og ulemper, da dét at slukke eller hæmme en naturlig cyklus typisk ikke kommer uden omkostninger. Hæmmer du din cyklus går du glip af de sundhedsmæssige fordele der er ved østrogen og progesteron. Altså de fordele, som vi i høj grad har brug for før, under og efter menopause.
Er hormoner ikke bare hormoner?
Nej, hormoner er ikke bare hormoner. Det er vigtigt først og fremmest at skelne mellem kroppens egne hormoner og ikke-biodidentiske syntetiske hormoner, som bruges i prævention.
Gestagen er et syntestisk fremstillet progesterone, og minder på mange måder faktisk slet ikke om progesteron. Gestagen dækker over flere varianter. De mest anvendte gestagener i præventionspræparater her i DK er levonorgestrel, desogestrel og etonorgestrel.
Det samme gør sig gældende for ethinylestradiol, som er den syntetiske østrogen, som anvendes i størstedelen af præventionspræparater.
Hhv. gestagen og ethinylestradiol efterligner kun nøje udvalgte funktioner hos de naturlige hormoner, men adskiller sig i høj grad på andre funktioner.
Forskelle der er værd at nævne er, at progesteron eksempelvis udviser en naturlig beroligende effekt, og kan have en positiv effekt på f.eks. angst, depression og søvnproblemer samt har vist antiinflammatoriske egenskaber. Gestagen derimod, associeres med øget risiko for angst og depression.
Undersøgelser peger på, at progesteron har en mild beskyttende effekt i hjerte-kar-systemet samt mod brystkræft sammenlignet med den syntetiske gestagen.
Progesteron regulerer blødninger og nedsætter risikoen for livmoderpolypper og hyperplasi (fortykket slimhinde).
Sidst, men ikke mindst, så understøtter progesteron sammen med østrogen knoglesundhed, som er med til at nedsætte risikoen for osteoporose senere i livet.
Gestagen øger risikoen for blodpropper, forhøjet blodtryk og der ses en tendens til en dårligere lipidprofil, hvor der ses lavere niveauer af HDL – altså den kolesterol, som flere kender, som 'den gode kolesterol'.
Progesteron har desuden en beskyttende effekt mod hårtab, da den modvirker virkning af androgener, som afhængig af type androgen, får hårsække til at krympe og over tid kan medvirke til øget hårtab. Gestagen derimod har en højere androgen indeks, da den ligner testosteron i struktur, og kan hos nogen kvinder betyde at den forårsager krympning af hårsække.
En vigtig forskel på østradiol og den syntetiske ethinylestradiol er deres påvirkning på insulinfølsomhed. Østradiol forbedrer insulinfølsomheden, hvor ethinylestradiol nedsætter den, så det bliver sværere for insulin at få glukose ind i dine celler[1].
Listen over kort- og langtidsbivirkninger er lang og bør derfor altid individuelt holdes op mod fordelene ved at benytte sig af et givent præparat hos den enkelte. Der er lavet skræmmende lidt forskning på præventionsområdet. Der er i den grad behov for mere forskning taget i betragtning, hvor mange negative udfald der allerede eksisterer i mange mindre undersøgelser, samt hvor mange kvinder på verdensplan, der bruger disse præparater on-off over hele 40 fertile år.
Med udgangspunkt i hvad der er mest andvendt og kendt på præventionsområdet, så giver jeg her et lille indblik i hvordan de forskellige præventionsmetoder fungerer og hvad de indeholder.
Jeg har valgt at opdele præventionstyper i 5 overordnede grupper:
· Naturlig prævention
· Barrieremetoder
· Ændring i cervikalsekretion og endometrie
· Ovulationsblokering
· Sterilisation
Naturlig prævention
Fertilitetsbevidst prævention/Cyklustracking og afbrudt samleje. Metoderne undertrykker på ingen måde cyklus, og medfører dermed ingen risici. Ovenstående metoder har selvfølgelig både fordele og ulempe.
Fertilitetsbevidst prævention/Cyklustracking sker typisk vha. registrering af den basale kropstemperatur i det sekund du vågner, som stiger 0,3 grader pga. den stigende progesteron. Den basale kropstemperatur falder først igen lige op til menstruationen. Har ægløsning ikke fundet sted, så vil temperaturen ikke ændre sig. Udover temperaturmåling, så holdes der øje med ændringer i cervikalslimen fra livmoderhalsen samt ændringer i livmoderhalsen.
Kropstemperaturen aflæses manuelt med et præcist termometer eller vha. en ring. Der findes adskillige apps, som hjælper med at holde styr på cykluslængde, cyklusfaser, ægløsning, symptomer, mm.
Denne metode har essentielle fordele i alle faser af dit liv, hvori du har en cyklus. Både når du ønsker en graviditet og når du ikke ønsker det. Den bevidstgør om ægløsningstidspunkt og om den overhovedet har fundet sted samt om menstruationsfasernes længde. Den fortæller dig også om, hvor i cyklus du befinder dig, så du bedre kan indrette en hverdag efter dit energiniveau, humør og behov – leve mere cyklisk. Cyklusbevidsthed kan give det du mærker, mere mening, og støtte til mere cyklussundhed.
Afbrudt samleje beskytter ikke mod kønssygdomme, og kræver desuden god selvkontrol hos manden. Der er også en mindre risiko for præsperm eller tidlig sædafgang, som øger risiko for graviditet.
Barrieremetoder
Kondom og pessar med og uden sæddræbende creme
Både kondom og pessar kræver at størrelsen er tilpasset den enkelte samt eventuel øvelse i at tage i brug. Kondomer beskytter mod kønssygdomme, men kan gå i stykker under brug samt kan nedsætte følsomhed.
Både pessar og kondom har bedst beskyttelse i kombination med sæddræbende creme, men har også sin ret uden. Nogen oplever irritation, kløe eller allergisk reaktion ved kontakt med sæddræbende creme samt øger risiko for infektioner i skede og blære.
Ændring af cervikalsekret og endometrie
Metoder i denne kategori inkluderer kobberspiral, hormonspiral, minipiller og p-stav.
Kobberspiral afgiver og påvirker ikke dine hormoner, og undertrykker dermed heller ikke din ægløsning. Kobberspiral lægges op via et mindre indgreb, og medfører en risiko for infektion. Kobberionerne skaber en mindre betændelsestilstand, som gør miljøet i livmoderslimhinden ugunstigt for et befrugtet æg. Kobberet hæmmer derudover sædcellers bevægelighed. Passer en kobberspiral til dig, så
Op mod 45% oplever kraftige menstruationer og ca 15% oplever smertefulde menstruationer i op til 2 år efter[2]. Selvom der (også her) kunne bruges mere forskning på kobberspiraler, så indikerer undersøgelser et højere kobberniveau i blodet hos kobberspiralbrugere. Kobberoverskud kan give symptomer, som træthed, hovedpine, irritation eller uforklarlige inflammationstilstande. Da zink og kobber kan balancere hinandens tilgængelig på celleplan, så kan det være en god idé at tjekke zink/kobber-ratioen, og eventuel benytte zinktilskud. I sjældne tilfælde kan der være tale om øget kobbersensitivitet, og så vil en kobberspiral ikke være aktuel.
Hormonspiral frigiver gestagenet levonorgestral lokalt i livmoderen. Det gør sekretet i livmoderhalsen tykkere, hæmmer sædens passage til livmoderen, og forhindrer livmoderslimhindens opbygning (derfor ofte ingen eller sparsom blødning).
Mirena, Kyleena og Jaydess frigiver alle levonorgestral i forskellige mængder[3].
Hormonspiral forhindrer også ægløsning, som andre gestagener, men i mindre grad.
De kraftigste hormonspiraler, som Mirena, undertrykker op til 85% af ægløsninger det første år, og derefter kun i omkring 15%. De milde hormonspiraler undertrykker ægløsning omkring 15%.
Mirena reducerer op mod 90% af blødninger, hvorfor den anbefales til kvinder med kraftig menstruation, endometriose og adenomyose. Den hjælper mange kvinder. Desværre betyder det også at de underliggende biokemiske årsager til lidelserne ikke opdages, som også kan have betydning for andre biologiske funktioner i kroppen, og desuden bør holdes op imod de sammenhænge der ses mellem hormonspiraler og depressive lidelser samt den reducerede evne til at håndtere stress.
Skyla/Jaydess og Kyleena er mindre samt frigiver endnu mindre gestagen. Jaydess[4] har mindst levonorgestral på 13,5 mg og skal skiftes efter 3 år. Den anbefales typisk til teenagere og unge samt til kvinder, der ønsker så lav dosis, som muligt.
Kyleena har lidt højere dosis på 19,5 mg og skal udskiftes indenfor 5 år. Den anbefales til kvinder i 20-30’erne, som ikke har født, samt til kvinder, som ønsker lav dosis[5].
Trods at hormonspiralerne virker mere lokalt og afgiver mindre dose sammenlignet med p-piller, så er der flere undersøgelser der viser, at follikelmodningen og selve bristningen (ægløsningen) hæmmes. Derudover ses også at flere essentielle hormoner i det fine sammenspillede HPO-akse loop hæmmes.[6]
Nogle studier observerer, at progesterone niveauet i den luteale fase er lavere sammenlignet med kontrolgruppen på trods af ægløsning har fundet sted [7].
Det kan være en delvis forklaring på hvorfor typiske symptomer ved hormonspiraler er PMS, humørsvingninger, mindre libido, depression og ømme bryster.
Minipiller og p-stav indeholder kun gestagen og ændrer altså cervikalslim og livmoderslimhinde. P-stav er et implantat, som skal skiftes hvert 3. år.
Ovulotionsblokering + ændring af cervikalsekret og endometrie
Metoden undertrykker ægløsning totalt – altså ovulationsblokering – og hæmmer i høj grad flere hormoner i HPA-aksen. Disse metoder er typisk systemiske og indebærer p-piller, plastre, implantater, indsprøjtninger og vaginalringe. Du gennemgår altså ikke de nogen cykliske faser, men har en fladere og laverestående kurve af hormoner over den periode du bruger præventionen.
P-piller hæmmer hormonerne, østrogen og progesterone ved at hæmme gonadotropiner fra hypothalamus samt LH og FSH fra hypofysen, som er nødvendig for ægløsning. De klassiske p-piller, som også er de mest brugte, er kombi-piller. Det vil sige indeholder både gestagen og ethinylestradiol, og bruges til ovulotionsblokering samt ændrer cervikalsekret og endometrie.
P-piller findes både, som mono- og flerfasepræparat.
Monofasepræparater indeholder samme dosis hormon i 21 dage. De sidste 7 dage er placebopiller, dvs indeholder ingen hormoner. Her sker der altså en induceret blødning. Ikke en naturlig cyklus. Her kan du egentlig bare fortsætte, hvis du ikke ønsker at bløde.
Flerfasepræparater indeholder varierende doser i løbet af en cyklus og til hensigt at efterligne en naturlig cyklus. Det kræver at du tager dem korrekt på de rigtige dage og i rigtig rækkefølge, da de ellers øger bivirkninger. Det er anbefales ikke at springe en blødning over med disse.
Vaginalringe frigiver en lavere dosis ethinylestradiol og gestagen end de fleste kombi-piller, men til gengæld frigives det direkte til blodbanen og t ager derfor ikke en tur igennem leveren. Kliniske undersøgelser har dog vist en øget risiko for blodpropper og er derfor ikke særlig udbredt.
Præventionsplastre leverer også både ethinylestradiol og gestagen, og udfører en ovulationsblokering. Ligesom vaginalringen, så indebærer den også en øget risiko for blodpropper.
Injektioner er en langtidsprævention, som gives hver 12. uge, og det indeholder både etinylestradiol og gestagen. Den er derfor simpel og let at forholde sig til.
Desværre undertrykker den i høj grad dine naturlige kønshormoner, som ifølge nogle undersøgelser kan medføre knogletab og øget risiko for blodpropper – især den relative risiko er øget hos overvægtige, langvarig immobilitet (f.eks. rejser), genetisk disponerede eller hos kvinder der af andre årsager allerede ligger i risikogruppen.
Sterilisation
Sterilisation kan selvfølgelig udføres hos både mænd og kvinder. Jeg beskriver kun sterilisation af kvinden.
Sterilisation sker ved at blokere æggelederne, således at æggene ikke kan blive befrugtet, ej heller rejse til livmoderen. I modsætning til andre lande, så lader man i DK oftere æggestokkene blive, så kvinden beholder sin cyklus.
Det er en effektiv, men ikke-reversibel sterilisation, så kvinden skal være 120% sikker på at der ikke ønskes graviditet efter operationen. Operationen foregår under fuld narkose og risici er derved infektion, arvæv, komplikationer ved narkose, smertestillende medicin i helingsperioden.
Selvom cyklus er bevaret, og undersøgelser viser uændrede niveauer af østrogen og progesteron, så viser indrapporteringer fra praksis samtidig en oplevelse af både kraftigere og uregelmæssige menstruationer. En dansk undersøgelse viste dog et tydelig fald i progesteron-peak i den luteale fase i de følgende tre måneder efter operationen.

Kommentarer