Yoga hos RestoraQi
Energetisk yoga er hvor vi bruger vejrtrækningen til at skabe energi eller afspænde, mens feminin & funktionel yoga er hvor vejrtrækningen understøtter en stærk kernemuskulatur.
Hatha Vinyasa Yoga er energetisk. Med en bevidst vejrtrækning skaber vi energi eller beroliger vores krop og nervesystem. Den bruges også til at øge vores kropsbevidsthed. En dyb og rolig vejrtrækning kan hjælpe os med at holde fokus og sanse indad.
Hvad er Hatha Vinyasa Yoga?
Hatha Vinyasa yoga kombinerer to discipliner. Vinyasa betyder i praktisk forstand ‘åndedrætssynkroniseret bevægelse’.
Hatha er en sammensætning af ha (sol) og tha (måne), og betegner den kraft og indsats der skal til for at forene modsatte kræfter samt styrke samhørigheden mellem vores krop og sind.
Hatha Vinyasa Yoga består altså af konstant og flydende bevægelse fra stilling til stilling i bevægelsessekvenser synkroniseret med vores åndedræt, samt indlagte pauser for at holde stillinger i en given stund.
Denne yogaform er derfor god til at opbygge styrke og fleksibilitet, mens den konstante rytmiske åndedræt, beroliger, vender blikket indad og øger vores energi og velvære. Når vi er i mere statiske stillinger, så hjælpes vi med at holde fokusere og skabe jordforbindelse.
Hvad er Feminin og Funktionel Yoga?
Funktionel yoga er hvor vejrtrækningen og kroppens alignment understøtter en stabil kernemuskulatur og bækkenbund. Feminin & Funktionel Yoga lægger særlig vægt på at imødekomme og understøtte den fysiske feminine krop og energi.
Yoga med et terapeutisk fokus - hver forløb har et særligt formål
RestoraQi Yoga er først og fremmest for kvinder, som har brug for og prioriterer selvomsorg i hverdagen. Den er primært med, hvad jeg vil kalde, ’et terapeutisk fokus’.
Med det menes, at hvert forløb har et særligt formål, der understøtter kvinder i, dels at genopbygge deres feminine og sunde livskraft, men i høj grad også at vedligeholde den. Dette ved at forebygge mod de biologisk funktionelle forandringer kvindekroppen undergår i forbindelse med graviditet, moderskab og overgangsalder.