top of page

Havluftens magiske fordele

Opdateret: 23. aug. 2021

Har du også ofte undret dig over, hvor mentalt opløftet og energisk du føler dig, når du opholder dig ved det store, smukke hav? Her har jeg samlet flere grunde til hvorfor du elsker at være tæt på havet.


Udover, at blot synet og beundringen af havets skønhed påvirker vores humør positivt, og derved øger vores generelle tilfredshed, så er der også flere fysiologiske fordele.




Havluft bidrager med mere ilt til hjernen


Flere studier viser, at det er godt for vores mentale helbred, at befinde sig tæt på havet.


Havluften har nemlig store mængder negative ioner. Ioner er atomer eller molekyler. Negative ioner dannes ved, at en ekstra elektron bindes til atomet eller molekylet, således at der er flere elektroner end protoner, og dermed bliver negativ ladet.


Det er dokumenteret, at de negative ioner hjælper transport af ilt til vores hjerner. Den øgede ilt til hjernen opkvikker og giver mere mental energi. Der forskes fortsat i forklaringen på den øgede ilttilgang til hjernen, men der fokuseres på, at det skyldes at den større ladning hjælper vores krop med at indtage ilt.


Færre allergifremkaldende partikler i luften


Studier underbygger, at havluften har terapeutiske fordele hos mennesker med respiratoriske lidelser. Den friske, salte havluft er med til at forbedre lungefunktionen, reducere hoste og minimere slim.


Dette har formentlig også noget at gøre med de negative ioners beskyttelse mod bakterier i luften. Du indånder altså færre bakterier og minimerer risikoen for allergifremkaldende reaktioner slimhinderne.


Indånding af havluft har samme effekt, som sollys har på kroppens produktion af serotonin


Det tyder også på, at havluft hjælper med at afværge depression ved at øge serotonin, melatonin og tryptamin, som også bidrager til en bedre søvn og generel øget velvære.


Ved New York State Psychiatic Institute, fandt forskere ud af, at negativ ion terapi hjælper til at reducere symptomer på vinterdepression. Under et forsøg, hvor patienter blev eksponeret for stor mængde negative ioner under deres søvn, vistes en forbedring i deres symptomer modsat patienter, som blev eksponeret for en mindre mængde.


Dette resultat menes, at skyldes ionernes effekt på serotonin. Serotonin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som medvirker til regulering af søvn, humør, appetit og hukommelse. Det er nødvendig for dannelsen af melatonin, som de fleste efterhånden ved er kroppens naturlige sovemiddel. Det er også et kraftigt antioxidant, som regulerer vores immunforsvar.


Et studie fra 1970 rapporterede at serotoninniveauer i kroppen blev påvirket af type og koncentration af indåndede ioner.


Nyere studier antyder tilmed at udstyr, der udsender negativ ladet luftpartikler har en sammenlignelig effekt med sollys, som hjælper kroppen med at producere serotonin og dermed reducere vinterdepression.




Havluftens mineraler kan spille en vigtig rolle for de positive effekter der opnås ved at opholde sig havet


Også havluftens mineralindhold kan have en betydning for de mange gunstige resultater der ses i diverse undersøgelser. Den store mængde ioner i havluften kommer hovedsageligt fra sodium, magnesium, chlorid og sulfat, som er at finde i havvandet.


Sodium, den mest positiv ladet ion, findes også i vores ekstracellulære væsker i kroppen, så som blodets plasma, og bidrager med essentielle transportfunktioner af næringsstoffer og affaldsprodukter.


Negative chlorid-ioner spiller også en vigtig fysiologisk rolle i vores centrale nervesystem samt i transporten af proteiner rundt i kroppen. Proteiner fungerer som biologiske byggesten og deltager i alle cellulære processer samt fungerer som enzymer for de kemiske reaktioner, der finder sted i alle levende organismer. Proteiner er også antistoffer, peptidhormoner, transportmolekyler, og meget mere. Transporten af proteiner rundt om i kroppen er med andre ord ret essentiel for vores eksistens og velbefindende.


Havets lyd, som meditativ hjælpemiddel


Sidst, men ikke mindst, så kan havets lyd give en beroligende og meditativ oplevelse Dette fordi, at havets naturlige rytme og lyde kan påvirke vores indre rytme. Derfor bruges blandt andet lyde af dryppende og rindende vand ofte til at berolige vores sind og hjælper os med at være i nuet.


Danmark er havluftens mekka


Heldigvis er Danmark rig på kystlinje og dermed et mekka for havluft. Faktisk, udgør længden af de danske kyster tilsammen cirka 8754 km, hvilket er ganske flot for et lille land, som Danmark.


Af alle de sundhedsmæssige grunde givet i dette indlæg så inviteres du til, at opholde dig så meget ved havet, som muligt. I selv samme skriv, sidder jeg lige nu i Thy og nyder den smukke kystnatur og lader havluften gøre sin magi på krop og sind.


Lider du af respiratoriske problematikker, allergi, hoste, depression, vinterdepression eller generel livsenergetisk stagnation, så er der noget der tyder på, at havluft kan bidrage til lindring af dine symptomer.


Og så er det ganske gratis, at opholde sig ved havet og indånde dets magiske havluft.


Med ønsket om en forfriskende, dansk sensommer til alle derude.


Christina



Kilder:





bottom of page