Manuel Terapi (90 min)
Holistisk kropsterapi til større og kroniske udfordringer.
Beskrivelse
Ønsker du at få en grundigere undersøgelse og analyse af årsagssammenhænge til dine symptomer, så er Manuel Terapi lavet til dig. Her er der afsat ekstra tid til undersøgelse og journalføring. Derudover er der mulighed for at lave en behandlingsplan, som typisk vil være 3-5 gange med mulighed for at opnå en rabat ved køb af klippekort. Din symptomer kan være relateret til kroniske smerter og symptomer, hyppig spændingshovedpine, smerter i lænd/ryg/skulder/albue, mave-tarm problematikker, som forstoppelse, eller væskeophobninger i f.eks. benene eller under øjnene. Du er også velkommen til at kontakte mig, så jeg kan vurdere om din udfordring kan hjælpes gennem manuel terapi eller om det skal være hos en anden type behandler. Manuel terapi inkluderer klassisk massage, triggerpunktsterapi, Muskel Energi Teknikker (MET), stræk, samt holistiske behandlingstilgange, som meridianmassage, meridian akupressur, øreakupunktur, aromaterapi og ansigtszoneterapi. Og alt efter behov, så tilbyder jeg et program med hjemmeøvelser til mellem behandlingerne.